Som regel koster iPads det hvide ud af øjnene, selv når de er på tilbud. Det skyldes som regel at Apple stopper med at sælge deres iPads efter et år, når de lancerer nyere modeller til at erstatte dem. Men disse ”forældede” modeller der kun lige er fyldt et år, er som regel stadig fuldt funktionsdygtige, og lever op til alle de behov som den almene forbruger måtte have. Derfor kan det ofte godt betale sig at opspore disse ”gamle” modeller, der som regel kun kan fås brugt på dette stadie. Men brugt betyder ikke dårlig, og en brugt iPad kan i mange tilfælde hamle op med de nye langt hen ad vejen, især hvis den er blevet refurbished. ”Refurbished” vil sige at en forhandler har nulstillet og restaureret produktet til dets originale stand og ydeevne – i hvert fald så vidt det er muligt – gennem erstatning af reservedele såsom batteri eller skærm.
Vælg selv hvor meget du vil spare
På brugtmarkedet har du meget større frihed til at vælge hvor mange penge du vil spare, både ift. hvor gammel en model af iPad du føler du kan leve med, og ift. hvilken stand du vælger at købe produktet i. De fleste refurbishers angiver stand, f.eks. i form af en A, B og C-rangering. Det dækker som regel over hvor mange ridser, skrammer, små skærmfejl og andre brugstegn produktet bærer, men det kan også dække over visse mangler indenfor funktionalitet. Det varierer mellem refurbishers, så vær sikker på at du læser deres beskrivelser nøje før du køber, så du ved hvad du kan forvente, og træffer dit valg på et informeret grundlag. Produkterne er prissat efter stand, og som regel er det primært æstetikken det har betydning for, så hvis du er villig til at gå på kompromis med den, kan der være mange penge at spare.