Der er i løbet af de sidste mange år blevet sendt utroligt mange julekalendre. Det kan være, at du er lidt af en entusiast, og derfor går meget op i at følge med i dem alle. Der findes faktisk klubber rundt omkring, der dyrker julekalenderen som sin egen genre. Det er da også en ret unik ting, som vi har fundet på i norden. Julekalendre er altså ikke noget, der bliver lavet- eller sendt på den anden side af Atlanterhavet. Interessant, ikke?
Når filmserier bliver til en julekalender – eller omvendt
Du har måske før oplevet, at enten film eller en julekalender bliver så populær, at det netop bliver en del af en større fortælling. Et eksempel på dette er julekalenderen Krummernes Jul, som er baseret på universet og karaktererne fra de populære Krumme-film. Filmene opnåede så stor en popularitet, at der blev skabt en julekalender. Det kan også ske, især i nyere tid, at en julekalender bliver så populær, at den enten får flere fortsættelser, eller hvor historien folder sig ud via efterfølgende film. Det kan bidrage til noget interessant, der får universet til konstant at vokse.
De kendte sange fra forskellige julekalendere
Der findes mange populære sange, som de fleste enten kan nynne- eller synge med på, når de hører dem. For nogle er det udelukkende fordi, at de har sat sig, efter man så julekalenderen. Her er mange sange fra Pyrus, som de fleste kender, men også ældre julekalendre har budt på populære sange, som vi stadig hører i dag, og som sendes i radioen dagligt. Her er Nissebanden og Jul i Gammelby to eksempler på julekalendre, der har meget mindeværdige sange. Det er bl.a. også derfor, at de fleste forbinder dem med noget nostalgisk, fordi historien og sangene står så klart i hukommelsen, når man bliver præsenteret for dem igen.